Dansk for firmaer

Sidebar

Dansk for firmaer

Danskundervisningen kan foregå i grupper eller som individuel undervisning og arrangeres på arbejdspladsen som kurser i skriftlig kommunikation for sagsbehandlere, sekretærer og andre, der arbejder med at formulere tekster til daglig. Her har jeg 2 tilbud:

Praktisk grammatik
Formålet med dette kursus er at indføre deltagerne i dansk grammatik; dvs. formen bag indholdet. Grammatikken er det ofte oversete værktøj til forståelsen af en tekst og til produktion af egne tekster. På kurset kan den enkelte kursist få indsigt i regelsæt om bl.a., tegnsætning, stavning, sætningsopbygning, og fx hvornår der skal tilføjes -r.

Kommunikation – fra hvem til hvem ?
Formålet med dette kursus er at videreudvikle den skriftlige kommunikation ved at arbejde med bl.a. afsender/modtager-forhold, kancellisprog og sprogpsykologi, således at sproget i videst mulig omfang er tilpasset læseren.

Arbejdsformen vil på begge kurser veksle mellem oplæg og gruppearbejde, således at kursisterne kan tage udgangspunkt i egne sproglige behov og iagttagelser.

Individuel undervisning
1) Ovenstående kan foregå som individuel undervisning.
2) Udlændinge, der er udstationeret i Danmark, samt deres familie kan modtage intensiv undervisning i dansk (se i øvrigt: Dansk for udlændinge).
Da jeg lægger stor vægt på, at kurserne er praktisk anvendelige og imødekommer de sproglige opgaver, som firmaet kræver løst, bedes hver deltager før kurset sende mig relevante tekster fra dagligdagen. Disse vil selvfølgelig blive behandlet strengt fortroligt.

Referencer:
DR-licens, AT-T (computere), Nærings- og Nydelsesmiddel Forbundet, Jørgensen og Partnere (revisionsfirma), Høje Tåstrup Data Skole, Virksomhedsskolen.